| Artikelindeks |
|---|
| OCZ Modstream OCZ780MXS |
| Generelt |
| Generelt |
| Generelt om OCZ780MXS |
| Tilslutnings muligheder |
| Konklusion |
| Alle sider |

OCZ 780MXS (780W strømforsyning)
Så er det blevet tid til, at vi skal kigge på en strømforsyning fra fabrikanten OCZ. I denne omgang er der tale om en OCZ modstream 780W kendt under model navnet ”OCZ780MXS”.
OCZ kender vi mest fra rammarkedet hvor OCZ har leveret alt lige fra value ram til highend ram, hvor flere af deres ram moduler kommer med innovative køleløsninger, som heatpipes og vandkøling monteret på ramkredsene.
Men det er ikke første gang at vi ser en strømforsyning fra OCZ. OCZ havde stor succces hos entusiasterne med deres forrige generation af strømforsyninger med justerbare rails, så overclockere kunne presse flere volt i systemet og på den måde tvinge komponenterne i maskinen til at køre stærkere. OCZ har altid været kendt for deres highendprodukter og deres målgruppe har ligget i systemtweakere som går efter maksimal ydelse frem for støjsvage hverdagsprodukter.
OCZ technologys har som alle andre strømforsyningsproducenter måtte sande, at kravet til strømforsyninger er steget voldsomt, gennem den seneste tid. Med NVIDIAs indtog af SLI og ATI Crossfire multi-GPU løsninger er det blevet vanskeligere, at være producent af strømforsyninger, og hvad der var fuldt tilstrækkeligt for 5 år tilbage må erkendes, at være utilstrækkeligt i dag. Med den meget kraftige OCZ780MXS har OCZ taget konsekvensen af udviklingen, og lanceret en strømforsyning der kan levere en effekt som kan tilfredsstille de fleste systemer, som figurerer i dag.
Vi vil i testen forsøge at stresse strømforsyningen til sit yderste, svarende til hvad selv den største entusiast vil kunne stille af krav til sin strømforsyning.
HARDiNFO vil torturere strømforsyningen med et vandkølet setup bestående af et NVIDIA GeForce 8800GTX, 2GB RAM, en Core 2 duo E6600 processor som er clocket til 3,6 ghz - samt 2 SATA diske i raid 0. Alt i alt et monster setup som nok skal stille store krav til strømforsyningen.





